RM vallg 2020 Midtjylland

Vestergaard, Jens OZ4JV

Jeg vil ikke komme med det store forkromede oplæg. Jeg er faktisk meget enig med OZ3QY. Her er tale om friske og helt konkrete forslag til EDR’s udvikling. Det synes jeg vi skal bakke op om.

EDR har gennem mange år været smurt ind i personfnidder, som skræmmer nye medlemmer væk.

Det må stoppe og til det kræves en ledelse, der tør vise vejen frem og træffe de nødvendige beslutninger, hvilket EDR har brug for.

 

Detsuden skal EDR styrker på det store internet,

8 thoughts on “Vestergaard, Jens OZ4JV

  1. Hej Jens

    Du skriver:
    Citat: EDR har gennem mange år været smurt ind i personfnidder, som skræmmer nye medlemmer væk.
    Det må stoppe og til det kræves en ledelse, der tør vise vejen frem og træffe de nødvendige beslutninger, hvilket EDR har brug for. Citat slut.

    Kunne du ikke løfte lidt af sløret for hvilke nødvendige beslutninger, som EDRs ledelse skal træffe for at skabe ro i foreningen?

    Vy 73 de OZ1FF – Kjeld

  2. dr om Oz1ff, kjeld

    Nej, det vil jeg ikke gøre, for så simpelt er det ikke.

    EDR skal have folk på broen, der kan udstikke og fastholde en fornuftig kurs mod målet, selvom vinden skifter undervejs og det ville være nemmere, at sejle en anden retning.

    Skulle der være enkelte passagerer der er kommet med den forkerte båd, så bliver de ikke smidt overbord, men kan forblive til de kan finde en båd, der sejler den vej de ønsker.

    Det forventes naturligvis de tager deres tørn ved årerne, når behovet opstår og dermed hjælper med, at bringe det gode skib EDR mod det fastlagte mål, selvom man selv gerne ville have været et andet sted hen

    Vy 73 de OZ4JV, Jens

  3. Hej Jens

    Du skriver, at du ikke ønsker at svare på mit spørgsmål. Og så gør du det alligevel:

    “Skulle der være enkelte passagerer der er kommet med den forkerte båd, så bliver de ikke smidt overbord, men kan forblive til de kan finde en båd, der sejler den vej de ønsker.”

    “Svaret” bekræfter, at du bakker fuldt og helt op om formandens ekskluderende adfærd over for medlemmer og potentielle medlemmer, som ikke besidder det rette DNA for at være fuldt accepterede medlemmer af EDR.

    På medlemsmødet i Sønderborg, som formanden og du også deltog i, blev jeg spurgt om hvad jeg mente at fremtiden for EDR kunne være. Dette har jeg ingen patentløsning på, men en væsentlig forudsætning EDRs fremtid er, at der den 14.11.2020 vælges et nyt HB bestående af troværdige medlemmer, som har format og rummelighed til at lede en frivillig forening af individualister. Over for mig har både du og den nuværende formand ved aktive handlinger bevist (kan dokumenteres), at I ikke besidder sådanne kvalifikationer.

    Vy 73 de OZ1FF, Kjeld

  4. dr om Oz1ff, kjeld

    Kunne det tænkes, at det du betegner som individualister er personer, der stiller krav til andre om, at tilpasse sig deres behov og ønsker, frem for at de bidrager til fællesskabet indenfor de rammer der gælder?

    Du er vel egentlig selv et meget godt eksempel. Du bidrager ikke selv med konkrete forslag og løsninger f.eks. er dit valgoplæg kemisk renset for initiativer og muligheder, kun fyldt med kritik og krav om, at andre skal ændre sig.

    Jeg er helt sikker på, at der er endog meget plads i EDR under den nuværende formand, til at rumme selv store individualister.

    Det du og andre med samme tankesæt bør gøre er, at tilbyde konkrete ting I vil hjælpe med. I stedet for at stille krav til andre om, at rette ind efter jeres krav, så i stedet tilbyde det som er jeres speciale, som så kan udgøre den gren af EDR, hvor I kan præge udviklingen.

    Formanden har flyttet EDR et godt stykke, men som han også sagde i Sønderborg, så skal vi ikke have revolution, men tingene skal ske i små nøk. Det er vi i gang med og det går den rigtige vej.

    Vy 73 de OZ4JV, Jens

  5. Dr Om OZ4JV, Jens
    For at runde denne debat af, så vil jeg da gerne tilkendegive, at jeg ikke er specielt uenig i formandens valgoplæg, da det indeholder en mængde af de ideer for fremtidens EDR, som for en del år siden blev luftet af en gruppe EDR-medlemmer, som kaldte sig NyStart.
    Men hvad jeg har noget imod, da det ikke bringer EDR videre mod fremtiden, er varm luft, lukkethed, uærlighed, selektering af medlemmer og potentielle medlemmer efter DNA og formandens manglende evner til at lede en forening af frivillige. Sidste kan man læse i referaterne for de seneste HB-møder, hvor ledelsesstilen er et tilbagevende tema, som der bruges masser af energi på.
    Og Jens, jeg stiller ikke krav til andre. Jeg arbejder aktivt for andre radioamatører, og jeg skriver, hvad jeg mener, der skal til, hvis EDR skal komme videre.
    Medlemmerne bestemmer om jeg, du og formanden er værdige til at repræsentere dem i EDR. Skulle jeg blive valgt til RM, så har jeg et problem, og det er, at ikke nogen af de kandidater, som p.t. bejler til posten som formand, lever specielt godt op til mine forestillinger (ikke krav) om rummelighed, ydmyghed, villighed til forandring og ærlighed.
    Så mit håb til det kommende RM er, at der blandt de nye RM-er findes en formandskandidat, som lever op til mine forestillinger. Han vil få min stemme.

    Hvis ikke, så må jeg jo leve med, at jeg er på ”tålt ophold” i foreningen: ”Skulle der være enkelte passagerer der er kommet med den forkerte båd, så bliver de ikke smidt overbord, men kan forblive til de kan finde en båd, der sejler den vej de ønsker.” Jens, du har før anonymt skrevet noget, som du over for mig har fortrudt. Det håber jeg også, at du også gør med det citerede. Vi skal ikke have en konkurrent til EDR, men et EDR for alle danske radioamatører. Noget vi ikke har nu, hvis følgende citat skal tages for troende:

    “Der er brug for positiv vilje fra hans og andres side, for at et frugtbart samarbejde kan etableres/reetableres.”

    Det er ikke det DNA, vi skal bygge videre på.”

    Vy 73 de OZ1FF, Kjeld

  6. dr om Oz1ff, kjeld

    Det som du oplever med formandens valgoplæg er præcis det, det handler om, små nøk er bedre end revolution.

    Det er netop den nuværende formand, der kan flytte EDR i den rigtige retning, som du nu også nævner ”Nystart” gruppen og andre har forsøgt. De ville bare for meget, for hurtigt.

    Derfor er det meget uforståeligt at du ikke støtter op om nogen, der faktisk arbejder i samme retning, som du i hvert fald siger, du selv ønsker.

    Når du bruger ord som uærlighed om en person, synes du så ikke du skal dokumentere, hvad du hentyder til. På hvilken måde er formanden uærlig?

    Du taler også om lukkethed. Det er ikke dikteret af formanden. Det kan godt være, at der er en enkelt i HB der dyrker åbenhed mere end godt er (OZ1RH), det har vi jo set flere eksempler på. Det er HB i helhed der har valgt det nuværende informationsniveau, som jeg faktisk finder er helt normalt og rimeligt. Vi har valgt et HB til at administrere og træffe beslutninger, og det bliver vi orienteret om. Medlemmerne skal ikke deltage i sagsbehandling, og behøver derfor ikke kende alle detaljer i alle sager.

    Det er ikke tilfældigt at det er samme OZ1RH, der fremfører sin kritik af formandens ledelsesstil i offentlighed, både via HB referater og på anden måde. Det er der heldigvis mange der har bemærket, og de er faktisk meget enige i formandens håndtering af sagerne.

    Selv har jeg haft den tvivlsomme fornøjelse, at samarbejde med andre af medlemmerne i HB. Her kan du virkelig tale om dårligt samarbejdsklima.

    Du vælger også at snakke om forkert DNA. Du citerer en tekst, som du åbenbart finder meget forkert:

    “Der er brug for positiv vilje fra hans og andres side, for at et frugtbart samarbejde kan etableres/reetableres.”

    Det er ikke det DNA, vi skal bygge videre på.”

    Tænk, jeg er da fuldstændig enig i den citerede tekst. EDR vil meget gerne samarbejde med positive mennesker. Hvad i alverden mener du der er galt i det?

    Du skriver der ikke findes nogen, der lever op til dine krav. Det tror jeg gerne, men tror du så ikke også, at det måske er dig der skal justere lidt på kravene, for at finde dig bedre til rette. Et forslag kunne være, at du prøvede at anlægge en mere positiv indstilling til formanden og andre, og se om ikke det gav bedre resultater.

    Kjeld, det kan ikke være så svært. EDR er en forening for alle, der gerne vil EDR. De er alle velkommen som medlemmer og dem vil vi kæmpe en brav kamp for.

    EDR skal naturligvis ikke forsøge at tilfredsstille alle krav og ønsker, det kan alligevel ikke lade sig gøre at tilfredsstille alle.

    Og husk så endelig, at vores nuværende formand ikke er rendt af pladsen, som både du selv og andre sure mænd har valgt når det blev svært. Det opfatter jeg som god ledelsesstil.

    Jeg ser vores debat som afrundet

    Vy 73 de OZ4JV, Jens

  7. Dr OM OZ4JV, Jens
    Jeg undres når jeg læser dit noget tyndbenede valgoplæg og specielt dine kommentarer i den efterfølgende debat..
    Du husker sikkert et det ikke er så rart når jeg undres!
    Men du har meldt dig under den paraply “EDR Varetager radioamatørernes interesser i Danmark”, det betyder vel at du vil medvirke til at varetage ALLE danske radioamatørers interesser??
    Eller skal de du vil hjælpe have en speciel farve, eller køre 80m på daglig basis??
    Som jeg læser dit oplæg ønsker du “kun” radioamatører med helt samme base som din og dine lidelsesfællers, vil du venligst bekræfte dette?
    Du causerer også over personfnidder i fortiden hvilket også bringer min undren op til overfladen!
    Og hvorfor så det – JO du bedriver selv personfnidder i så rigt mål i din debat, at du selv har kørt bænde ind til bålet så dette vil brænde lystigt de næste 5-10 år..
    Men tak for at du dog tilstod – Det er jo ikke alle dine tankefæller der gør!

Skriv et svar